Hårfjerning med diodelaser
Vælger du at få uønskede fjernet hår med en diodelaserbehandling vil du opleve en næsten smertefri behandling og du kan også få fjernet langt de fleste af de lyse og røde hår, som andre behandlingsformer har problemer med.
Om behandling med diodelaser
Uanset hvilken hårtype og hårfarve du har, er det muligt at få fjernet hår med Kosmetisk Skincares diode laser. Det gælder også hvide, meget lyse og røde hår, som kan være svære at fjerne med andre behandlingsformer.
Du kan regne med en reduktion på 70-80% af hårene i de behandlede områder.
Behandlingen foregår ved hjælp af en laser, som er specielt udviklet til formålet. Den sender koncentreret lys ind i hårsækken, som bliver ødelagt og derfor også vil forhindre ny hårvækst.
Hvor mange behandlinger skal du have?
Alt efter områdets størrelse kan det være nødvendigt med 6-8 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum. Det er for at sikre at alle hårsække bliver ødelagt.
Jeg vil naturligvis vejlede dig, så du får de behandlinger, som du har brug for.
For at vedligeholde resultatet, anbefaler jeg at du får 1-2 behandlinger om året.
Du skal være opmærksom på at du IKKE må være solbrændt på området, som skal behandles. Det betyder at du skal undgå solbadning i 2-3 uger før behandling.