Ikke-permanente filler
Min behandling med ikke-permanent filler udføres med et lille indgreb, hvorved du opnår et flot og naturligt resultat på ganske kort tid.
Om behandling med filler
En behandling med filler udglatter rynker, dybe ar, ujævnheder i huden og poser under øjnene, så der opnås et mere naturligt, frisk og ungdommeligt udseende af huden.
Filler bruges også til at skabe volumen – eksempelvis i læber og kinder, mere markerede kindben og skarpere hage.
Hvor længe holder filler?
Som oftest holder resultatet i læberne i 7-12 måneder. I kindbenene og under øjnene kan visse produkter holde helt op til 2 år. Holdbarheden afhænger af hvilket område, der er behandlet.
Erfaring viser, at opfølgningsbehandlinger forlænger holdbarheden.
Er der bivirkninger ved filler?
Ved korrekt behandling er risikoen for bivirkninger meget lille. Dog kan huden være let til moderat hævet, rød og øm, men dette forsvinder efter maks. en uge og normalt efter få dage. Der er ved alle behandlinger (en mindre) risiko for infektion. Jeg råder dig til at læse brochuren grundigt.
Kan alle få filler?
Ved herpes i udbrud frarådes fillerbehandling, da herpesvirussen kan sprede sig yderligere. Gravide og ammende behandles ligeledes ikke.